top of page
lukasz-szmigiel-jFCViYFYcus-unsplash.jpg

Hypnoterapi i København

Hypnoterapi er en form for samtaleterapi, der gennem dybe eller lette trancetilstande giver dig mulighed for, at komme i kontakt med dit underbevidste sind. Her er det muligt at foretage positive ændringer, dér hvor de grundlæggende årsager til dine udfordringer befinder sig.


Hvis du kæmper med usunde vaner, lavt selvværd, angst, fobier eller andre personlige problemer, kan hypnoterapi hjælpe dig med at modificere disse, så du fremadrettet kan få en rarere tilværelse.

Hvad er hypnoterapi?

Hypnoterapi er en kobling mellem hypnose og terapi. Jeg bruger teknikker fra både kognitiv adfærdsterapi og traditionel hypnose, hypnose og nlp, for at hjælpe dig med at overvinde den udfordring, du kommer med. Fordelen ved denne form for terapi er, at den kan komme til roden af problemet og skabe varige ændringer til det bedre.


En af de største fordele ved hypnoterapi er, at du vil få adgang til dit underbevidste sind, som kan være nøglen til at overvinde dine udfordringer. Ved at trykke på dette dybere bevidsthedsniveau kan vi arbejde sammen for at identificere og ændre negative eller uhensigtsmæssige tankemønstre, der kan være medvirkende til problemet.

​

Hvad kan hypnoterapi hjælpe med?

Hypnoterapi er en alsidig terapiform, der kan afhjælpe flere typer af personlige udfordringer. Hvis du er i tvivl om hvorvidt Remmenhypnoterapi i København kan hjælpe med lige præcis det problem, du står med, er du altid velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere.

 

Du kan læse om hyppige udfordringer på denne side, eller se nogle af de mest gængse problemer, jeg som hypnoterapeut har hjulpet klienter med herunder:

​

Hypnoterapi til rygestop

Hvis du ønsker at holde op med at ryge, kan hypnoterapi give dig den ekstra hjælp, du har brug for.

 

Den hypnotiske tilstand gør det lettere for dig at få adgang til dit underbevidste sind, og vi vil i en hypnoterapi session sammen kunne identificere den udløsende følelse, der startede med at give dig lyst til at ryge. Gennem hypnoterapi kan vi tage denne følelse, og give underbevidstheden en anden måde hvorpå denne kan opnås.

Hypnoterapi mod angst

Hjernen kan somme tider kæmpe med at skelne mellem opfattede-og reelle trusler. Dette kan for eksempel resultere i, at du utidigt kan opleve at få et angstanfald, selvom du i virkeligheden befinder dig i sikkerhed i en bus på vej til arbejde.

 

Gennem hypnoterapi kan vi ændre disse reaktionsmønstre, og berolige flugtinstinktet ved at opnå evnen til at trække vejret dybt og få en følelse af ro i kroppen.​

Hypnoterapi til vægttab

Hvis man har svært ved at opnå resultater for et ønsket vægttab, kan det naturligt medføre frustration og følelsen af opgivenhed.

 

Gennem hypnoterapi er det muligt at få adgang til de underbevidste drivkræfter, der kan føre til usund spiseadfærd.

 

Disse underliggende årsager kan vi justere på, så du fremover oplever det lettere at for eksempel erstatte junkfood med sunde fødevarer, eller bryde mønstre af følelsesmæssig overspisning.

 

​

Hypnoterapi er altså en glimrende metode til at opnå en langvarig-eller permanent forbedret tilværelse, uanset hvilket problem, du skulle stå med. Det handler i mindre grad om, hvilken konkret problemstilling du kæmper med, men i højere grad om, hvilken følelse i kroppen du hellere vil have fremover.

​

Min erfaring med hypnoterapi

På Hypnoseskolen har jeg gennemført en 4-årig uddannelse og har opnået titlen Reg. Psykoterapeut. Som medlem af Foreningen af Danske Psykoterapeuter der har en ordning under Styrelsen for Patientsikkerhed, stilles der en række kvalitetskrav til min uddannelse, der bl.a. omfatter terapi under uddannelsen og løbende supervision.


Som psykoterapeut er jeg dedikeret til at hjælpe mine klienter med at overvinde en bred vifte af mentale og følelsesmæssige problemer. Et af de vigtigste værktøjer, jeg bruger i mit arbejde, er hypnoterapi, som kan hjælpe med at udforske den grundlæggende årsag til et problem, og herfra foretage positive ændringer.


Jeg har startet egen klinik i 2019 og har hjulpet mere end 200 klienter til at opnå en bedre tilværelse. Læs mere om mig og min baggrund her.

​

hypnoterapi

Start rejsen mod en bedre tilværelse i dag

Som psykoterapeut tror jeg på kraften i positiv forandring. Gennem hypnoterapi hjælper jeg voksne over 18 år med at omprogrammere vaner og adfærd i det ubevidste sind, og nå en ønsket tilstand. Uanset om du ønsker at overvinde en specifik udfordring eller blot vil have et større generelt velvære, kan hypnoterapi være løsningen.


Du er altid velkommen til at kontakte mig uforpligtende for at få svar på spørgsmål eller er i tvivl om, hvorvidt hypnoterapi kan hjælpe i din unikke situation.


En session hos Remmenhypnoterapi består af en indledende samtale om dit problem, og vi klarlægger sammen retningen af behandlingen. Herefter påbegyndes selve hypnoterapien, og du lægges i en rolig, behagelig trance. Alle sessioner har en varighed af 2 timer, for at sikre, at der er rigeligt tid til terapien i et afslappet, roligt tempo.


Antallet af nødvendige sessioner er forskelligt fra person til person. Visse udfordringer kan løses under den første behandling, hvor der i andre tilfælde er behov for én eller flere efterfølgende hypnoterapi behandlinger. På denne side kan du få et overblik over mine priser for første-og følgende behandlinger, og udfylde kontaktformular for at booke en tid.
Jeg ser meget frem til at hjælpe dig på vej mod en rarere tilværelse. 

​

bottom of page