Hypnose og NLP
Mange er bekendt med hypnose i et underholdende henseende. Måske du har kendskab til den klassiske scenehypnose, hvor folk hastigt bliver lagt i trance, og bliver bedt om at opføre sig som en høne eller andet morsomt. Denne form for hypnose er helt reel, men kan for nogle deltagere føles som en pludselig- og endda ubehagelig oplevelse.
En hypnosebehandling derimod har til formål at hjælpe med en problemstilling eller udfordring hos dig, hvad end der er tale om en fobi, en dårlig vane eller angst. Det handler i mindre grad om, hvilken problemstilling du oplever, men i højere grad om, hvad du hellere vil have i din tilværelse fremover. Du kan læse nogle eksempler på de mest gængse problemer, jeg har hjulpet klienter med via hypnoser her. Under en behandling giver jeg mig god tid til at få dig i trance, og hele oplevelsen er behagelig, afslappet og altid på dine præmisser.
NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering. NLP betyder kort, at de signaler som hjernen (Neuro) modtager fra vores sanser, omsættes til et ”sprog” (Lingvistisk) og sættes i systemer og metoder (Programmering), for at kunne forstå og bevæge os i omverdenen. NLP-psykoterapi kan ses som et værktøj, der kan bruges til at påvirke uhensigtsmæssige tanke-eller adfærdsmønstre, som hjernen har erfaret gennem tilværelsen.
NLP behandling kan både bruges med-og uden hypnose, men i kombination med en trancetilstand kan du få indsigt i programmeringen i underbevidstheden. Ved at kunne sætte dig ind i den måde, hvorpå du ubevidst opfatter omverdenen og anvender denne programmering, kan vi sammen ændre den til det bedre. Dette gør hypnose og NLP til en ideel kombination, der kan hjælpe med netop den problemstilling, du kommer med.
sådan foregår en hypnosebehandling
Når du er kommet ind ad døren og har fået sat dig i den bløde stol, vil vi først snakke om det problem, du er kommet med. For nogen er det et helt andet problem, end det vi havde snakket om i telefonen eller på mail, og det er helt okay at skifte mening.
Efter at have snakket om problemet, taler vi om, hvad du gerne vil i stedet for. Hvad din ønskede tilstand er. Hvad ville du gøre, hvis du ikke havde problemet længere? Hvem ville du være, hvilke muligheder ville det give dig, og hvad ville du nu tænke om dig selv, når du er fri og har ro i maven? Du er altså med til at klarlægge retningen af behandlingen, inden vi går i gang.
Når du er klar, vil jeg stille og roligt lægge dig i trance og hjælpe dig på vej mod forandringen. Nogen kommer i en rigtig dyb trance, andre ikke så dyb. Det kan være forskelligt fra person til person og fra dag til dag. Man vil ofte opleve at gå dybere, efter at have prøvet det et par gange. Den ønskede forandring kan både forekomme i en dyb og let trance eller endda i vågen tilstand.
Alle sessioner hos Remmenhypnoterapi varer 2 timer. På den måde er der god tid til at få afgrænset dine udfordringer, og hypnoseterapien kan foretages i et afslappet, behageligt tempo.
Hvordan virker hypnoser?
Vi har alle et bevidst og et ubevidst sind. Vores bevidste sind er analyserende, vurderende, kritisk og stiller spørgsmålstegn. Hvis jeg fortalte dig at ”nu kan du være fri af dit problem”, ville dit bevidste sind med det samme sige: ”Aah, mon dog?”. Det ubevidste - eller det underbevidste sind - er derimod åbent, modtageligt og drømmende.
Under en hypnose og NLP session vil du være i en trance, og der vil her være adgang til det ubevidste, da det bevidste sind midlertidigt er lagt på hylden. Dit ubevidste sind vil have mulighed for at stole og tro på udsagnet, når jeg fortæller dig, at ”nu kan du være fri af dit problem”.
Kan alle komme i en trance?
Alle mennesker oplever en trancetilstand to gange om dagen. Én gang lige inden man vågner, og én gang lige inden man falder i søvn. Derudover kan man helt ubevidst opleve en afslappet tilstand flere gange om dagen, hvor det bevidste sind er på vej væk. Har du for eksempel oplevet at komme hjem i bil uden at huske, at være kørt af motorvejen? Eller har du prøvet at læse en hel side i en bog, uden egentlig at have læst, hvad der står på siden? Begge situationer er eksempler på, hvordan vi alle på daglig basis helt automatisk har evnen til at bevæge os i retning væk fra det bevidste sind.
Det er derfor muligt for alle, der har lyst, at komme i en trancetilstand under en hypnosebehandling. Denne evne du selv har, kan jeg benytte til at guide dig ind i en rar, behagelig og afslappet tilstand, og du vil befinde dig i det, som man kalder en trancetilstand eller hypnose.
Hvor mange hypnosebehandlinger skal man have?
Hypnoser kan både bruges til mindre dagligdagsgener og større problemstillinger. Antallet af hypnosebehandlinger afhænger derfor i høj grad af omfanget af den problemstilling, du kommer med. Som oftest kan du mærke en forandring allerede efter første gang, men på samme måde som ved andre ændringer, kan det kræve en vedvarende proces før du når dit ønskede mål.
Jeg kan hjælpe dig på vej mod forandringen, men det er altid dig selv, der skal gå det sidste stykke, efter vi har fundet de positive tanker og mål frem.
Er hypnoterapi farligt?
Jeg er uddannet hypnose psykoterapeut og er medlem af Foreningen af Danske Psykoterapeuter, hvilket bl.a. stiller en række krav til min uddannelse, patientsikkerhed og min egen erfaring med at være i terapi. Du kan derfor være sikker på at få en kompetent behandling hos Remmenhypnoterapi.
Selvom du under en hypnosebehandling er i en trance, vil det ubevidste sind altid afvise forkerte suggestioner (forslag), som ikke stemmer overens med dine egne ønsker. Jeg vil som hypnoterapeut udelukkende være i stand til at gentage de positive forandringer for dig, som vi på forhånd har aftalt i den indledende samtale i behandlingen.
Hypnoterapi er dermed ikke farligt, og skal ses som et samarbejde mellem klienten og terapeuten. Jeg vil næsten hver gang stille spørgsmål undervejs, og du vil kunne høre og svare på, hvad jeg siger. Du vil altid kunne hive i nødbremsen, hvis det skulle blive nødvendigt, og åbne øjnene igen af egen fri vilje. Der er aldrig nogen, der har siddet fast i en trance. En hypnose og NLP behandling foregår altid i dit tempo, så du kan være rolig og tryg i situationen.
Få mere information eller book tid til en session
I mit arbejde hjælper jeg klienter til positive forandring gennem samtale-og hypnoseterapi. Jeg tager imod klienter over 18 år, og sammen kommer vi frem til din ønskede tilstand ved at omprogrammere uhensigtsmæssige vaner, tanker og adfærd lagret i underbevidstheden. Det handler i mindre grad om, hvilken problemstilling du oplever, men i højere grad om, hvad du hellere vil have i din tilværelse fremover.
Du er mere end velkommen til at kontakte mig uforpligtende og gratis, hvis du gerne vil vide mere om hypnose og NLP behandling. Det kan også være, at du ønsker afklaring om, hvorvidt jeg kan hjælpe i din unikke situation. Du kan finde en oversigt over sessionspriser og kontaktinformation på denne side. Som hypnoterapeut ønsker jeg at kombinere forundring og forståelse til en positiv forandring, og jeg håber at få muligheden for, at hjælpe dig med netop din udfordring.